Klubben stiftelse
Ballerup Bridge Club blev stiftet den 1. september 1967 med 44 aktive medlemmer. 24 kvinder og 20 mænd. Medlem nr. 1 var fru Holm.
Der optrådte flere ægtepar på listen, fx ”Herr Mortensen og Fruen” og ”Fru Sommer Sørensen og Herr do.” Man var Des med stil.
Fra starten var der også en substitutliste.
Der var overtal af lokale folk, men også medlemmer fra fx Farum og Hareskovby.
Det oprindelige initiativ til at stifte klubben er ikke så klart beskrevet i klubbens arkiv, men i en informationsskrivelse dateret 18.8.1967 kan man læse, at der den 16. august var et møde mellem ”Lønsted, Aastrup og B. Munk Hansen inden en bridgeaften”.
”Tiden var knap, vi skulle gerne i gang som sædvanligt”.
Man nåede dog bl.a. at vedtage, at ”Mødet var at betragte som en midlertidig stiftende generalforsamling…hvor de fremmødte…valgte hinanden som midlertidig bestyrelse med de dertil hørende beføjelser”, at man hurtigst muligt ville indkalde til en ny generalforsamling.
Man ville fortsætte med at spille i Bydammens Cafeteria, indtil man kunne få større og mere velegnede lokaler, man ville anskaffe helt nyt spillemateriale og man ansatte hr. Nevald som turneringsleder for et honorar på 60 kr. pr. turneringsaften.
Der skulle spilles i to rækker med op- og nedrykning hver aften.
”Der vil blive spillet om præmier, således at nr. 1, 2 og 3 i begge rækker vil få henholdsvis 3, 2 og 1 point. Hver gang et par har opnået 10 p., tilkommer det en præmie”.
Kontingent: 25 kr. pr. måned i sæsonen.
Klubben indmeldes i Dansk Bridge Union
”På det overordentlige bestyrelsesmøde den 12. marts blev det vedtaget at afholde ordinær generalforsamling mandag den 20. maj 1968 i clublokalerne…Det vil blive foreslået, at man fra næste sæson: indmelder klubben i Dansk Bridge Union, forøger medlemstallet til 64, beder hr. Nevald fortsætte som turneringsleder.”
Oberstløjtnant C. E. Nevald takker i et brev dagen efter for gårsdagens hyggelige aften: ”Bestyrelsen har megen ære af arrangementet.” Samtidig takkes for et honorartillæg, der vil blive brugt på et turneringslederkursus.
Bridge er også klubliv
”Efter generalforsamlingen, hvortil alle restancefri medlemmer har adgang, vil der blive serveret forskellige kulinariske specialiteter samt berusende drikke, og man slutter med en omgang hyggebridge til ud på de små timer.”
Således vedtog bestyrelsen i marts 1968 rammerne for generalforsamlingen, som foregik en mandag.
I en indbydelse fra 1969 indkaldes til ’Julestue’:
”Årets sidste spilleaften mandag den 15/12 samles vi traditionen tro under festlige former med lidt kortspil og hyggeligt samvær. Der begyndes kl. 19 præcis, hvor alle deltager i en speciel arrangeret julekonkurrence med virkelig delikate præmier. Derefter går vi over til et festligt dækket bord med julemad og osteanretning, hvortil der skænkes fine årgangsvine. Prisen for hele dette arrangement er kun KR 10,00 pr. deltager. Der regnes med fuld tilslutning, men skulle De af en eller anden grund ikke kunne komme, bedes De meddele dette kassereren allerede i aften.”
Om der efter denne besked var nogen afbud, melder historien intet om.
Året efter var konceptet stort set det samme, dog understregedes det, at der var ”et væld af delikate præmier, som naboen vil misunde Dem.”
Man satte trumf på i afslutningen: ”P.g.a. prisstop’et koster hele dette exclusive arrangement kun KR. 10.- (incl. moms). Der kan så godt som ikke modtages afbud til denne aften, men kassereren vil måske dispensere herfra senest d. 7.12.”
Også i de kommende år var dette opskriften på juleafslutningen, dog var der i 1971 tilføjet et glas jule-gløgg, og prisen var hævet til 12 kr.
Til afslutningsfesten i maj 1971 og 1973 serveredes foruden sild og smørrebrød også øl, snaps og kaffe.
Kaosaftenen
”Vel vidende, at det måske var den største kaosaften vejrmæssigt set, vi længe har haft” skriver Rita Hartaa en klage til bestyrelsen og efterlyser et bedre samarbejde på spilleaftenen mandag den 22. november 1971.
Det vejrmæssige kaos medførte 24 afbud, og det ser ud til, at fru Lønsted, der stod for afbud og substitutter, kæmpede bravt for at løse situationen, men at formanden på et tidspunkt ud på eftermiddagen opgav at gennemføre den planlagte holdkamp og i stedet lod de kampe afholde, som der var spillere til, og lagde op til træningsspil for resten.
Det slog tydeligvis gnister, at nogle mødte op i den tro, at der – vejret til trods – var den berammede holdkamp, mens andre havde fået den senere besked. ”Er det underligt at anke til fru Lønsted over en spildt spilleaften?” Senere i klagen får fru Lønsted dog delvis oprejsning, og fokus rettes mod selveste formanden: ”for mig at se, må det være lige så utilfredsstillende for den, der skal have det store arbejde med at skaffe substitutter, at klubbens formand først træffer en beslutning så en anden, og derved unødig udsætter den der skal skaffe substitutter såvel som klubbens spillere for ubehag.”
Allerede samme aften, altså en uges tid inden ovenstående klage, blev der dog også sendt et brev fra Rita Hartaa til fru Lønsted: ”Jeg er meget ked af det, om jeg har sagt det lidt hårdt til Dem, da jeg ankede over, at vi manglede 3 da vi sidst skulle spille bridge. Men forstå mig, ærgerligt er det at komme og så ikke få den bridge, man nu er kommet for at få...”
Flere formulerer sig på skrift om situationen og tager fru Lønsted i forsvar, men det ser ud til, at bestyrelsen lander det hele på den rigtige måde i sit svar til Rita Hartaa:
”Vi har modtaget Deres skrivelse af 29.11.1971, som er taget til efterretning.
Bestyrelsen beklager meget de kaotiske vejrforhold den pågældende spilleaften samt den forstyrrelse det gav anledning til ved turneringens afvikling.
Vi vil i enighed arbejde for, at sådanne forhold ikke vil gentage sig.
For så vidt som De ønsker yderligere foretaget i sagen, må vi henvise til behandling på generalforsamlingen.”
Rita Hartaa svarer bl.a.:
”Det glæder mig, at bestyrelsen i brevet beklager de kaotiske vejrforhold den aften. Jeg vil da herefter i fremtiden overveje, om jeg måske skulle henvende mig til bridgeclubbens bestyrelse, når jeg i særlig høj grad kunne ønske mig, at have vejrguderne med mig…Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at udtrykke, at jeg så absolut hører til blandt de mange spillere, der er glade for at spille i Ballerup bridge club.”
Det første jubilæum
Klubbens 5 års jubilæum blev fejret i oktober 1972 kl. 14-23 i gymnasiets festsal. Først en jubilæumsturnering, og så serveredes der en platte kl. 18 med efterfølgende kaffe. Billet til det hele kostede 38 kr.
Blandt de særligt indbudte var borgmester Burchardt:
”…Det skulle derfor glæde os, om De ved Deres nærværelse vil kaste glans over turneringen, hvortil der forventes ca. 150 deltagere fra København og det øvrige Sjælland. Da turneringen tilrettelægges som en propaganda ikke blot for bridgesporten men også for Ballerup by, håber vi, at De med en kort tale vil deltage i velkomsten af de forhåbentlig mange deltagere… Med hensyn til en makker til Dem har klubben også inviteret sin første formand, redaktør B. Munk Hansen, Ballerup-Måløv Avis, som gæst, og vi tillader os at foreslå, at d’herrer danner makkerpar.”
Borgmesteren tog imod tilbuddet, og det var almindeligt kendt, at daværende borgmester Burchardt gerne spillede bridge – måske et eksempel til efterfølgelse?
Stop og alert
Fra begyndelsen af sæsonen 1983/84 indførtes ’stop’ og ’alert’:
”Reglerne skal benyttes i A-rækken – både par og hold – og vi henstiller, at man også begynder at ”øve sig” i B- og C-rækkerne. Hovedet bliver dog ikke revet af nogen, fordi man kommer til at gøre forkert fra starten. For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at man altid kan frabede sig at ens modstandere ”ALERTER”, mens det modsatte aldrig kan blive tilfældet.”
Moderne edb-tider
EDB holdt sit indtog, også i bridgeverdenen. De første programmer havde dog visse begrænsninger.
I 1992 havde bestyrelsen anmodet spilleudvalget om at ”overveje indførelse af EDB til parturnerings- og multiholdregnskaber samt barometerturneringen.”
”Spilleudvalget støttede tanken om at indkøbe software programmel til parturnering og multihold...”
”Med hensyn til barometerturneringen mente spilleudvalget ikke, at der ville være væsentlige lettelser eller forbedringer forbundet med indførelse af EDB. Hertil kom usikkerheden med betjeningen af programmet. Da BBC’s barometerturnering nyder stor respekt ville spilleudvalget ikke risikere at ødelægge denne goodwill med en dårligt gennemført turnering.”
I 2006/2007 besluttedes det at indkøbe både bridgemates og kortblandemaskine, begge dele et kvalitetsløft for formidlingen af resultaterne og en mærkbar arbejdsbesparelse i forhold til resultatopgørelserne.
Det blev nu muligt at se kortfordelinger og resultater for alle spil og spillere på nettet kort efter hver kamp. Selv om bridgespillere husker godt, har det dog enkelte gange vist sig, at hjemmesiden har haft en mere præcis hukommelse…
Jubilæumsturneringen 2017
Lørdag den 23/9 blev Ballerupturneringen afholdt som en jubilæumsturnering. Det var en ekstraordinær flot udgave af turneringen med 64 tilmeldte par.
Ballerups borgmester, Jesper Würtzen bød vekommen, og havde forberedt en oplagt tale med sammenligninger om dyder ud i bridgens og i politikkens verdener.
Dagen igennem blev der kredset om kombattanterne med både vådt og tørt. Og der var selvfølgelig mange flotte præmier og guldpoints.
50 års jubilæums fest
Den 7/10 2017 blev der afholdt en dejlig jubilæumsfest for klubbens medlemmer med ledsagere.
Der blev indledt med bridge (hvor også ledsagere var velkomne - hvis de turde). Herefter lidt underholdning inden middagen, hvor der også var et par velvalgte lejlighedssange.
Til slut blev der spillet op til dans.
De første love
”Klubben blev undfanget og hjemmedøbt onsdagen den 16. august 1967, og af en af gudforældrene kaldt: Ballerup Bridge Club, og samtlige medlemmer i generationer fremover bør dette navn ære.”
Således indledes der i § 1 et udkast til love, og fx fortsættes der i § 2:
”Clubbens formål er at højne det åndelige niveau hos medlemmerne, skærpe deres hukommelse, omtanke og intuition ved i pinlig tavshed i det omfang det er muligt dyrkelsen af det ædle bridgespil…”
Således fortsættes der i i alt ni paragraffer.
På en generalforsamling i oktober 1967 blev lovene vedtaget. § 1 blev lettere forkortet, mens forslaget til § 2 (se herover) blev vedtaget.
Andre pluk:
”Som medlem optages alle umistænkelige personer…”
”Bestyrelsen afgør, i det omfang de er til stede, endeligt ethvert stridsspørgsmål.”
”Uordentlige bestyrelsesmøder kan afholdes så ofte, det er nødvendigt, og der er penge i kassen til en omgang.”
”Spillere til repræsentationskampe skal altid udvælges blandt de club-quinder og –mænd, der regelmæssigt deltager i clubbens arrangementer, og så vidt muligt blandt dem, der ved, hvad trumf er.”
”Det er turneringsledere tilladt at idømme bøder på op til en krone for svare forseelser som esser i ærmerne, forkert pakkede kortmapper m.v. De mange penge, der herved kommer ind, skal af kassereren henlægges i særlig kasse for at blive brugt: enten til en afskedsgave til bestyrelsen, hvis denne går frivilligt, eller til en omgang gensynsøl til medlemmerne.”
På generalforsamlingen i maj 1972 ændredes tonen i klublovene markant til en måske mere saglig og juridisk holdbar, men knap så farverig standardudgave.
Præmievindere
Efter sæsonen 1970/71 udarbejdedes en oversigt over årets præmievindere, hvor Fru Pontoppidan og Fru Mogensen er kåret ved afslutningen som ”de behageligste modspillere” i B-rækken, mens Wittrup og Møller Jensen får æren herfor i A-rækken.
Af en oversigt over parmesterskabet i april-maj 1972 kan man se, at der nu er tre rækker med i alt 36 par, hvor A-rækken spiller i stuen, mens B- og C-rækken spiller på 1. sal. ”Makkerparret beholder deres nr. under hele turneringen.” Hvor svært kan det være? Parrenes score blev naturligvis noteret løbende i hånden. Vi er længe før computerens, endsige bridgematens tid.
I denne periode spillede klubben af og til mod en anden klub – Brøndbyøster, B.K.H.71 og Herlev.
Lejlighedssange
Til afslutningen i maj 1972 havde ’Klør Knægt’ skrevet en festsang på melodien ’Hen til kommoden’, som i 14 vers delte kærlige hilsener ud til en stor del af de øvrige medlemmer.
Der blev anslået temaer som fx umulige makkere, bridgens indflydelse på temperamentet, forskellen på at være makkere i ægteskabet og ved bridgebordet og ros til arrangørerne af festen.
Vers 13:
”Wittrup-Møller-Jensen
været har på grænsen
snart til række A. og siden ned i C.
Spillet er det fine
meget stor rutine
i at fare op og i at rykke ned.
Sådan er der meget
røget eller speget
esset ud fra kongen og ”Formosa-klør”
en der spiller Goren
sådan lidt forloren
en er ganske ligetil og en er skør.
1.2.3. – esser blev der svart’
men det kniber stadig med at tælle
Slemmen gik ned – det er soleklart
sådan kan kun makkere da melde.”
Se flere lejlighedssange fra arkiverne her.
Juleafslutningerne
Juleafslutningerne ser ud til at være et af årets højdepunkter.
I 1973 havde invitationen præg af, at nye tider var på vej. Invitationen var udformet i tidens patchworkstil med udklip af tekst og tegninger fra aviser mm. og med et mere moderne sprog. Arrangementet foregik i Ryttergården, og der var bankospil med ”kornfede skæppeskønne ænder” og ”Kilovis af kaffe” som præmie. Derefter stod den på andesteg, ost, diverse vine, kaffe, præmieuddeling og dans. Prisen var igen steget, nu til 18 kr.
Om der også blev spillet kort fremgår ikke af programmet.
I 1975 indkaldte man til ekstraordinær generalforsamling den 15.12. kl. 19.15 med valg af revisor og af revisorsuppleant på dagsordenen. Man forventede tydeligvis ikke hverken valgtaler eller stemmeoptælling, for sammen med indkaldelsen var en invitation til juleafslutningen til samme dag, dog kl. 19.20! Årets bankopræmier var Gl. Dansk, snaps og kaffe, og menuen havde været udsat for en mindre revolution, idet der nu var flæskesteg, ost, vin og kaffe.
Prismæssigt holdt traditionen: prisen var sat op, nu til 25 kr. (denne prisudvikling var nok ikke langtidsholdbar. 25 % mere om året hvert år ville have medført en pris på den forkerte side af 16.000 kr i 2015…).
Også de efterfølgende år var konceptet banko med ”masser af præmier”, flæskesteg, ost, vin, kaffe, lotteri og dans. Ikke et ord om bridge. I 1978 havde prisen sneget sig op på 40 kr.
Ikke desto mindre udviste regnskabet for perioden 1.5.78-31.3.79 et ”Underskud vedr. Fester” på godt 3.800 kr.
Der foreligger desværre ingen beskrivelser af disse arrangementers forløb…
Spil om mesterpoint
Klubben var medlem af Danmarks Bridgeforbund, som det nu hed, og tilsluttede sig fra begyndelsen i sommeren 1970 forbundets nye tiltag: mesterpoints. De enkelte medlemmer kunne tilmelde sig ordningen med tilbagevirkende kraft og erhverve bronze-, sølv- og guldpoints og på denne måde opnå ’stjerner på skuldrene’ som henholdsvis klub-, distrikts-, kreds-, forbunds- og stormester. Systemet blev en succes og lever stadig, dog nu suppleret med handicappoints som et mål for den enkelte spillers aktuelle styrke.
Der findes desværre ingen optegnelser fra dengang over fordelingen af klub-, distrikts- osv. mestre i BBC, men det ligger i ordningens natur, at der er drysset flere og flere stjerner ned på spillernes skuldre i de forgangne år. Det gælder ikke mindst de medlemmer, som var med dengang, og som stadig spiller i klubben!
Administrationen af mesterpoints var omstændelig; man må have respekt for de ledere, der udfyldte kuponer til de enkelte spillere og stod til regnskab over for forbundet, som solgte kuponerne til de enkelte klubber. Spillerne kunne via deres klub indsende kuponerne og på denne måde få registreret deres points og efterhånden erhverve sig en højere titel i hierakiet med deraf følgende nyt etui i en ny farve til systemkortet.
Medlemsnyt Nr. 1
I januar 1982 udgav klubben første udgave af ”Medlemsnyt”, 2½ side tæt beskrevet med en udførlig gennemgang af ”Beregning af score i parturneringer”. Forfatteren var ’BJ’, formodentlig medlem af spilleudvalget Jørgen Balch Jensen.
Der indledes: ”I en parturnering drejer det sig som bekendt om at få et bedre resultat end de par, der har haft samme kort som én selv (siddet i samme retning). Dette kan opnås på to måder: Enten ved selv at vinde mere end de andre par eller ved at tabe mindre, end de andre par har tabt.”
Efter selve pointberegningen repeteres: ”Vi husker, at vi kun kan sammenligne de par, der har haft samme kort…”
Og senere: ”Enhver turneringsspiller bør sætte sig ind i, hvorledes resultaterne regnes ud. Denne viden er nødvendig af rent spille-taktiske hensyn og for at kunne kontrollere turneringslederens beregninger – og for lejlighedsvis at give en hånd med!”
Den grundige vejlednings 17. og sidste punkt handler om ”den afgørende forskel, der er ved udregningen af scorer i hhv. par- og holdturneringer.” Efter en beskrivelse af denne forskel afsluttes punkt 17 med: ”Man kan altså ikke i en holdkamp som i en parturnering håbe på, at der nok er andre, der melder og spiller lige så dårligt som en selv, og således er med til at ”dele bunden” med en.” Tag den!
Spilleudvalget
I hele klubbens levetid har spilleudvalget taget slæbet med at tilrettelægge årsplan, turneringer og ikke mindst indplacering af spillerne i de forskellige rækker. Et stort og måske lidt upåagtet arbejde.
Blot som eksempel på udvalgets arbejde udarbejdede Aage Michelsen, som har været medlem af udvalget i mands minde, i 1987 et udkast til regler for op- og nedrykning i rækkerne. Et til tider meget varmt tema!
”Reglerne skal tilsikre, at spilleudvalget træffer konsistente beslutninger, herunder specielt at beslutningerne træffes ud fra en principiel stillingtagen – og f.eks. ikke ud fra, hvilke personer der aktuelt er involveret”
Det fremgik bl.a. af § 2, at ”Et par/hold, der efter en turnerings afslutning ligger placeret til op-/ned-rykning, skal rykke op/ned – medmindre § 7 træder i anvendelse.”
§ 7 beskrev den situation, at et par/hold forlader klubben og efterlader et hul. De øvrige par/hold rykkede så op/ned for at udfylde hullet. Nyindmeldte par/hold kunne også udfylde hullet ”forudsat at der i spilleudvalget er enighed om, at disses spillemæssige styrke klart er højere end de pars/holds, der er omfattet af pkt. 3-4.” Hermed tænktes på klubbens nuværende medlemmer.
Det fremgår desværre ikke af arkiverne, om forslaget blev vedtaget uden ændringer.
Spilleudvalget stod også for offentliggørelsen af kampresultaterne. Dette kunne ikke ske umiddelbart efter kampen, og i 1990 indstillede udvalget til bestyrelsen, at ”der anskaffes en telefonsvarer til Ole. Herved får medlemmerne bedre muligheder for at få oplysninger om resultater – og Ole aflastes.”
I sæsonen 1992/93 opstod den situation, at 3 af klubbens hold ønskede at deltage i DM for klubhold – og klubben måtte kun tilmelde to hold. Hvad gør man så?
”Situationen var uheldig, da der ikke forelå retningslinier for, hvorledes en sådan beslutning skulle træffes. Specielt uheldigt var det, at 3 af spilleudvalgets medlemmer var på de tilmeldte hold – og derfor principielt inhabile.”
Det fremgår ikke, hvordan denne nød blev knækket, men spilleudvalget vedtog objektive retningslinjer for at undgå, at samme situation skulle opstå igen.
Bridgespillere husker godt!
I 1995 modtog spilleudvalget en protest fra en spiller, som kunne huske at have set kortene fra den tidligere runde; de var altså ikke blevet blandet. Spilleren var inde på, at kampen burde spilles om.
Spilleudvalget behandlede protesten ved at gennemgå resultaterne og multiregnskaberne for de pågældende spil og ”kan entydigt konstatere, at kun spil 21 ikke har været blandet mellem de to runder. Da dette blev konstateret under spillet, blev det af turneringslederen straks meddelt, at resultatet af spillet ikke skulle medregnes…”
”Spilleudvalget er enig i, at det er meget uheldigt, at der kan forekomme spil, der ikke bliver blandet…”
”Spilleudvalget finder dog ikke, at hele sidste runde skal spilles om, da det kun drejer sig om et enkelt spil…”
To af udvalgets medlemmer deltog ikke i behandlingen af sagen, da de erklærede sig inhabile, fordi de spillede i samme række som klageren.
Det er så vidt vides den eneste gang, denne situation er opstået i klubben; det er evident, at bridgespillet og fairplay tages seriøst.
Barometerturneringen i 1988
Den årlige barometerturnering er en tradition i BBC.
I 1988 sendte BBC en pressemeddelelse om den årlige barometerturnering til de to lokalaviser. Der var dengang 200 spillere i 5 rækker.
Man brugte moderne teknik: ”EDB-teknikken er taget i brug ved tilrettelægning og gennemførelse af turneringen: EDB-anlæg fordeler de 52 kort i hvert af de 27 spil, turneringen omfatter, så alle par spiller med samme kortfordeling pr. spil. Ligeledes ved hjælp af EDB foreligger resultaterne 5 minutter efter hvert tredje spil. På resultattavler – de såkaldte barometre – kan de enkelte par følge med i deres øjeblikkelige placering.”
Begge blade havde små artikler om turneringen, og pointen med brug af EDB nævnes begge steder.
Turneringen var også beskrevet i en folder til deltagerne, og man pointerede bl.a., at kortene ikke skulle blandes. Når turneringen var spillet færdig, kunne kortfordelingerne udleveres.
Der var både sølvpoints, pengepræmier og spurtpræmier på spil.
”Ekstrapræmier har Forstædernes Bankleveret i form af badehåndklæder.”
Undervejs kunne man købe kaffe, øl, vand - og snaps og i spisepausen forsyne sig ved ”et overdådigt ta’ selv bord.”
På et bestyrelsesmøde i 1989 var årets barometerturnering i øvrigt på dagsordenen, og ”Vi blev enige om ikke at sælge snaps.”
Der er ingen begrundelse, så man kan kun gætte om baggrunden.
Lille sal
I alle disse år har klubben haft Tapetens Lille sal som spillelokale med de fordele og ulemper, det har indebåret. Klubben blev i 2004 godkendt af Ballerup Kommune som folkeoplysende forening med mulighed for at låne lokale. Lokalet har fungeret fint til 128 spillere, mens der har været lidt delte meninger, da klubben udvidede til 144 spillere. Der er de nødvendige faciliteter, og der har altid været et godt samarbejde med stedets leder og medarbejdere, men vi rammes af og til af aflysninger.
Fra formandens beretning til generalforsamlingen i 2002: ”Da jeg i sidste uge påbegyndte min beretning overvejede jeg at karakterisere den nu afsluttede sæson som et horribelt år, et annus horribilis, som den britiske dronning sagde for et par år siden. Men det syntes jeg dengang var for stærkt et udtryk. Det varede kun til jeg i lørdags modtog besked fra Ballerup Kommune om, at vi i dag ikke kunne benytte lille sal, da lokalet skulle benyttes til andet formål. 2 dages varsel! Så var målet fuldt, det var den 5. aflysning i denne sæson, valget indregnet. Dette på trods af, at vi i februar havde et i øvrigt konstruktivt møde med kommunen, hvor man forsikrede, at man prøvede at undgå aflysninger om tirsdagen, og at aflysninger altid ville finde sted med mindst en uges varsel.”
I foråret 2015 var der igen meget mærkbare problemer. Ingen bridge i over en måned på grund af gulvrenovering og malearbejde!
Lille Sal igen på Kommunal-bestyrelsens dagsorden
I foråret 2017 fik BBC pludselig afvisninger på Lille Sal stort set alle resterende spilleaftener i sæsonnen, da lokalet var lejet ud til anden side. Det skyldtes i grunden en kommunal beslutning om at betragte Lille Sal som et udlejningslokale, hvor foreninger udelukkende kunne få anvist lokalet vederlagsfrit i de tilfælde, hvor Lille Sal ikke ellers kunne lejes ud.
Efter mange forhandlinger og argumentation besluttede Kommunalbestyrelsen lige inden jul, at BBC som udgangspunkt kunne være i Lille Sal tirsdag aften, og at det kun undtagelsesvist kun udlejes til anden side. En dejlig julegave til BBC!
Referat af historikken og Kommunalbestyrelsens beslutning findes her (punkt 12 og 13)
Nye bridgeborde
Januar 2018: De gamle slidte bridgeborde trængte efterhånden til en udskiftning, blandt andet fordi de blev mistænkt for at ridse den fine nye gulvbelægning. Derfor indkøbte Tapeten nye borde til erstatning for de gamle.
En mandag i februar mødtes de 2 bridgeklubber, som benytter Tapeten: Ballerup Bridge Club (som spiller tirsdag aften) og Ballerup Ældrebridge (som spiller mandag eftermiddag) for at flytte beslag til meldekassernne over på de nye borde. Efter de bedste arbejdsmetoder lykkedes det løse opgaven i løbet af blot 2 timer.
På billederne ses Torben og Carl Johan (BBC) og Poul Erik (begge klubber) og Ole Birch og Ole Aaby (Ballerup Ældrebridge).
Et godt samarbejde mellem de to klubber!
