Om Ballerup Bridge Club
Ballerup Bridge Club er en klub med et sjovt, socialt og spændende klubliv.
Bridge er et spil, der gavner hukommelsen, udfordrer fantasien og skærper koncentrationen
Kontingent
- Primære, aktive medlemmer kr. 900 pr. år
- Aktive klubmedlemmer kr. 660 pr. år
- Passive medlemmer kr. 440 pr. år
Kontingentet opkræves i august måned og betales til Nordea kontonr. 2279 8473 649 692 (OBS: IKKE MobilePay!)
Kontingentet inkluderer betaling til DBf som udgør kr. 320 for primære- og kr. 60 for klub-medlemmer. "Primær" betyder, at BBC er anført som den primære klub, hvis man også er medlem af en anden klub.
Find eller skift primærklub
Kan du tænke dig at blive medlem i BBC?
Især omkring starten af en ny sæson er der ofte udskiftninger, men det sker også i løbet af sæsonen, at der bliver ledige pladser.
Også 'singler', har mulighed for at finde en passende makker, da vi har spillere, der p.t. står uden makker.
Er du interesseret i at stå på vores venteliste, eller ønsker du af anden grund at blive kontaktet af klubben, kan du skrive til os via formularen nederst på siden, eller du kan kontakte Helle.
Her holder vi til
Lille Sal, Tapeten
Magleparken 5
2750 Ballerup
Kort om Ballerup Bridge Club (BBC)
Ballerup Bridge Club er en af de største klubber uden for de store bridgecentre og har 120 aktive medlemmer.
Der spilles hver tirsdag aften (kl. 18:45) fra september til april med faste turneringer.
Klubben arrangerer desuden åbent hus "sommerbridge" i maj, juni og august, samt åbent hus turneringer i ferieuger.
Klubben drives af en lang række frivillige og tilbyder fra tid til anden undervisning til klubbens medlemmer og/eller nye spillere.
Klubben er stiftet den 16. august 1967 under navnet BALLERUP BRIDGE CLUB (BBC).
Hvad mere?
Hver spilleaften er der gratis kaffe i pausen og den første gang hver måned med lidt sødt til kaffen.
Gratis juleafslutning og generalforsamling.
Klubbens bestyrelse, spilleudvalg og turneringsledere står for de løbende beslutninger og planlægning.
Hvad inkluderer kontingentet ikke?
Klubben drives af frivillige, og vi hjælper alle til med oprydning og andre ting, som er nødvendige for at få klubben til at fungere i dagligdagen.
Ved fravær sørger man selv for at finde en substitut.
Vi eksperimenter dog med også at tilbyde mere fleksible former for turneringer, hvor man kan melde fra, uden at skaffe en substitut.
Det er vi stolte af
BBC er en stor og hyggelig klub med plads til både hyggespillere og ambitiøse spillere.
Vi er opdelt i styrkeinddelte rækker, hvilket giver mulighed for tilpas udfordringer for spillere på alle niveauer.
Vi har spillere, der gør sig bemærket på podierne til mesterskaber i Distrikt Nordsjælland og til DM med mere. Og vi har spillere, der mest dyrker bridge for det sociale samvær ved bridgebordene.
Vi har begyndere og veteraner.
Også aldersmæssigt spænder vi bredt, og BBC har yngre medlemmer og medlemmer langt op i 80´erne.
Når klubben alligevel hænger godt sammen skyldes det blandt andet, at vi vægter det sociale samvær fx i kraft af gratis arrangementer i forbindelse med jul og sæsonafslutning.
Vi er også glade for at byde gæster velkommen fx til vores Sommerbridge og andre åbne turneringer i løbet af året.
Ofte har vi også undervisningshold, og skønt kursisterne ikke allerede spiller i klubben, bliver de inviteret til vores arrangementer til jul og sæsonafslutning og kan dér prøve kræfter med at spille en mindre turnering.
Giv en hjælpende hånd
Klubben har brug for medlemmer, som vil træde hjælpende til både ved almindelige klubaftener og ved specielle lejligheder fx juleafslutningen, generalforsamlingen og klubbens åbne hus arrangementer.
Derfor har vi en medlems-to-do-liste, hvor klubbens medlemmer kan skrive sig på aktiviteter efter eget valg.
Bestyrelsen forbeholder sig dog ret til at tildele opgaver til medlemmer, der ikke selv har påtaget sig opgaver.