Notat vedrørende
kompensation for frivilligt arbejde
udført af Ballerup Bridge Clubs medlemmer

Diskuteret og godkendt på bestyrelsesmøde den 20. marts 2017

Ballerup Bridge Club drives af frivillige og den lave kontingentsats er kun muligt, så længe det er muligt at drive klubben på dette frivillige grundlag.

Formålet med dette notat er at fastsætte principperne for en kompensation for den frivillige indsats, der kan dække bredt og ikke kun omfatte bestyrelsen og andre valgte tillidsposter.

Der henvises i øvrigt til klubbens vedtægter paragraf 3:

”Bestyrelsen fastsætter honorarer, tilskud til medlemssammenkomster, tilskud til telefon- og kørselsudgifter, tilskud til medlemmernes deltagelse i officielle turneringer, præmier i klubturneringer og træffer desuden beslutning om andre forhold end selve bridgespillet ved klubarrangementer.”

De overordnede principper

Det frivillige arbejde er det bærende princip

  •  Det frivillige arbejde skal ikke indebære væsentlige, ikke-godtgjorte udgifter, og en eventuel kompensation skal stå i et rimelig forhold til indsatsen.
  • Kompensation kan ske til medlemmer, der yder en væsentlig indsats for klubbens drift og udvikling uden for den ugentlige spilleaften.
  • Det er bestyrelsen, der beslutter eventuel kompensation for den frivillige indsats udført af klubbens medlemmer
  • Administrationen skal holdes på et minimum og kompensation gives så vidt muligt årligt
  • Kompensation gives som udgangspunkt som kontingentfrihed
  • Refundering af konkrete udgifter kræver forhåndsgodkendelse
  • Kontingentfrihed og eventuel anden kompensation bør tages op til regelmæssig vurdering – for eksempel årligt.


Bestyrelse

Bestyrelsen er kontingentfri og får desuden kr. 500/årligt til dækning af diverse udgifter (telefon og kørsel). Derudover betaler bestyrelsen ikke for deltagelse i klubbens egne turneringer, herunder turneringger arrangeret af klubben. Ovenstående vilkår kan også gives til arbejdende substitutter. 

Diverse faste opgaver

En række af klubbens medlemmer har påtaget sig faste, forpligtende opgaver, f.eks.:

  • Turneringsplanlægning og publicering af resultater
  • Webmaster
  • Indkøb af øl og vand til salg i klubben
  • Undervisning

Bestyrelsen kan tilbyde disse medlemmer kontingentfrihed samt eventuelt et fast beløb på kr. 500/årligt til dækning af kørsel og telefon, hvis der er udgifter af denne type.

Ad hoc opgaver

Bestyrelsen kan beslutte at give medlemmer, der udfører en konkret opgave (som f.eks. ikkespillende turneringsleder til en specialturnering), et mindre beløb inden for rammerne af dette notat.

Spisning i forbindelse med bestyrelses- og udvalgsmøder

Hvis der er spisning i forbindelse med klubbens egne bestyrelses- og udvalgsmøder, giver klubben et tilskud på kr. 100 per person, der deltager i mødet eller det faktiske beløb, såfremt det er lavere*.

Deltagelse i eksterne arrangementer, kurser med mere på vegne af klubben

Hvis man på vegne af klubben deltager i eksterne arrangementer, hvor der indgår spisning, refunderer klubben eventuelle udgifter til fortæring. Drikkevarer er for egen regning. 


*Bestyrelsen besluttede i februar 2024, at ændre tilskudsbeløbet fra kr. 100 til 150 per person, og det blev første gang implementeret på bestyrelsesmøde 1.3.2024.

Dark Subtitle

Dark Body Text - Integer sapien sem, pellentesque a augue a, varius vehicula magna. In imperdiet fringilla efficitur.

Dark Subtitle

Dark Body Text - Integer sapien sem, pellentesque a augue a, varius vehicula magna. In imperdiet fringilla efficitur.